Mixed Team Competition – det sidste løb på en dag, der allerede havde ændret alt. De står side om side i startområdet på den kommende olympiske bane i Cortina d’Ampezzo. Rasmus og Nanna. Bror og søster. To individuelle atleter, der nu står samlet foran deres blot fjerde Mixed Team Competition. Ikke mange, men nok til at vide, at denne disciplin er noget helt særligt. Ikke bare for dem, men for hele feltet. For dem som søskende er det noget andet. Et bånd, der kan mærkes i isen. Formatet er enkelt, men brutalt: Nanna kører først. Rasmus bagefter. Deres tider lægges sammen. Ét forsøg. Ingen plads til fejl. Starten er den nye reaktionsstart, hvor et brøkdel af et sekund kan flytte et hold fem placeringer. OMEGA-nedtællingen blinker. De ved, hvad der står på spil. Og midt i alvoren er der noget mere, noget let. Det der begyndte som en sjov idé sæsonen før, er blevet til deres varemærke. Poseringen. I bedste isdanser-stil svinger Rasmus Nanna op på sin højre skulder efter målpassage, et billede på det ubrydelige bånd mellem dem. Og publikum elsker det. Men før Team Competition kom dagen, der skulle definere prologen.

Rasmus’ individuelle løb

Det er hans anden sæson i World Cup’en, og efter en 11. plads på verdensranglisten året før, men en skuffende 16. plads ved VM, er han kommet til Cortina med én klar mission: At vise, at han er en reel TOP-10 atlet. Ikke kun når vejret er med ham. Ikke kun på en god dag. Men som niveau. Det lykkes næsten til perfektion. Efter første gennemløb ligger han på en delt 5. plads. Og naturligvis med Lukas Nydegger. Rival. Ven. Træningskammerat. Deres duel er blevet et fast kapitel i skeleton-sportens nyere fortælling. I andet gennemløb tager Rasmus sin hjelm på på den karakteristiske måde, med det korte, fokuserede blik gennem det tonede visir, der skjuler alt undtagen beslutsomheden. Ved næstsidste mellemtid ligger han faktisk 1’er. Det utænkelige er pludselig muligt. Men så kommer de små fejl. De fejl ingen udenforstående ser, men som koster sekunder i en sport, hvor hundrededele er alt. Han kører 9. bedste tid i andet heat og ender som nr. 7. Og alligevel slår tanken ham: “Hvad kan det så ikke blive til på en dag, hvor jeg rammer det hele?”

Nannas individuelle løb

Hun er ikke ny længere. Allerede året før tog hun sine første skridt ind i World Cup-verdenen, lige så skrøbelige som Bambi på isen i Walt Disney-klassikeren, men med én ting tydelig for alle, der kunne se efter: Hun hører hjemme her. Ikke om fem år. Men snart. Cortina bliver det løb, hvor resten af verden også får øje på det. Hun løber ud af startsporet med 31. bedste starttid ud af 33. Det ville knække mange. Men Nanna er ikke mange. Første gennemkørsel er et feberløb. Hun rammer linjerne, laver sine justeringer med modenhed og kommer ind som nr. 15. En placering, der ignorerer hendes starttid og i stedet peger direkte mod hendes talent. I andet gennemløb udfordrer hun sig selv og sin slæde. To små fejl, men på steder hvor tiden rinder ud. Det bliver til 22. bedste tid og en samlet 19. plads. Men smilet er stort. Helt enormt. Første TOP-20-placering i World Cup. Første stærke internationale signal om, at hendes OL-ambition er reel.

Tilbage til Team Competition

Når man har set deres individuelle løb, forstår man forskellen: Rasmus, der nu jager TOP-10 som standard. Nanna, der bryder ind i verdenseliten selv med en af dagens langsomste starter. Og denne nye disciplin, hvor deres to fortællinger væves sammen. Starten går. Nanna lægger ud, sikkert og modent, med en ny ro i overkroppen. Rasmus følger, hurtig og i kontrol. De lander som nr. 11 i et felt, hvor konkurrencen aldrig har været stærkere. Men vigtigst af alt: Det føles som begyndelsen på noget større. For første gang aner de konturerne af en olympisk drøm, der ikke kun hedder “Rasmus til OL” og “Nanna til OL”, men: “Rasmus og Nanna til OL – sammen.”